tirsdag

Il Gambero Rosso II













I fredags tog Amager am see-grundlæggerne deres mænd under armen og besøgte Amagers nyeste hotspot, Il Gambero Rosso, Amagerbrogade 168 - et spot som vel at mærke har ligget på adressen i 11 år. Amagers hovedleverandør af italiensk stemning og mad er blevet hot efter et besøg af Politikens anmeldere, og vi besluttede os for at smage lidt på guldgruben.

Vi blev budt velkommen af et italiensk personale, som var friske, hurtige og ikke alt for leflende. Det skabte en ikke så opstyltet hverdagsstemning, hvor de tomme tallerkener dog røg lige lovligt hurtigt af bordet. Stemningen var lokal på den måde, hvor der er plads til alle; man føler ikke, at man træder ind i en lukket klub kun for stamgæster, og samtidig er det ikke et sted, du kommer for at blive set.

Maden
Vi bestilte tre romantiske menuer og en à la carte - det romanitiske ved menuerne bestod i to Word art-hjerter i margen på menukortet, og tiramisuen blev som i kan se serveret i en hjerteramakin.

Menuerne bestod af bresaola med parmasan, ravioli med ricotta og spinat, oksesteg med kartofler og garniture samt en dessert efter eget valg - det blev til to gange tiramisu med espresso til og en isroulade med fanta (drikkevarerne ikke inkluderet i menuen). Højdepunktet ved den romantiske menu var den lette forret, den smagfulde ravioli og den bløde tiramisu, som var utroligt cremet og perfekt med en god espresso til. Dog skuffede hovedretten en smule - den smagte simpelthen ikke af nok!

À la carte-spiseren valgte ganske enkelt en "alt godt fra Italien"-forret og en Sella di agnello al rosmarino - lammekrone i honning og rosmarin. Hertil var også kartofler, garniture og honning/rosmarin sauce. Egentlig var det hele sådan set fint nok, der var ikke en finger at sætte på det, men netop heri lå problemet; intet skilte sig ud. Forretten bød på mange små pølser og oste, men fra den lidt kedelige ende; mozarellakugler uden smag og en uskadelig salami. Dog fandt vi også lækre marinerede løg og en friteret musling. Lammekronen var særdeles mør, men havde ikke taget meget smag af rosmarinen, den skulle være tilbragt i. Til gengæld var der nok af både lam og garniture, og råvarerne var fine.

Prisen
Den romantiske menu kostede 254 kr. for 4 retter, hvilket var det samme som de to retter à la carte kostede, hvor portionerne dog var betydeligt større. Månedens vin var velsmagende og kostede 200 kr. Postevandet samt en bruchetta med tomat før bestilling var gratis. Det er altså muligt at spise sig godt mæt til en overkommelig pris - men igen; det er det efterhånden mange steder i byen.

Til sammen
Alt i alt blev vi enige om at tildele Il Gambero Rosso 4 gavmilde stjerner ud af 6. I forhold til Politikens sammenligning med Madklubben- og Cofoco-kæderne mangler restauranten ganske enkelt bedre service og en smule mere kulinarisk finesse. Men maden var god og gedigen; klientellet og stemningen helt igennem amagerkansk.

/Mette & Louise

5 kommentarer:

Josephine sagde ...

Hold op hvor ser det bare lækkert ud !
Det er nogle rigtig flotte billeder i har taget:)
/ine

louise sagde ...

tak! det var også lækkert!

Betty sagde ...

hay gorgeouss..
a few days ago i started to blog.
I would be really happy if you like to visit it in order to give me some feedback or to be my follower.
would you check it out and follow me?
if you want i also follow you back!!

thanks a lot & kisses from germany XX

www.bettytomris.blogspot.com

Vibeke sagde ...

Betjeningen i sig selv gør det værd at besøge Il Gambero! Tjenerne er vidunderligt arrogante (på den italienske måde hvor man ikke tager det personligt), og på en god aften ses overtjeneren snige heftige rødvinssjusser fra et glas i et hemmeligt skab. Betjeningen på pizzariaet fortjener sit eget indlæg, det lover jeg at skrive jeg om på et tidspunkt!

louise sagde ...

Sejt!