lørdag

Bagerne på Amagerbrogade





Noget af det allersejeste ved Amager er, at alle har en mening om øen. Og alle de her meninger bliver ofte til almene sandheder - fx ved alle, at folk på Amager har lidt grimmere tøj på end andre københavnere fordi de formentlig alle handler i Tøj & sko, at størstedelen af dem har en amagernummerplade over lænden, og at Amagerbrogade er overrepræsenteret hvad angår bagere og guldsmede med mærkelige navne.

Jeg blev derfor gevaldigt skuffet da jeg i går cyklede en tur op og ned af Amagerbrogade fra Holmbladsgade til Øresundsvej og kun fandt 3! Det er væmmeligt at få dementeret common knowledge. Så begynder hele billedet langsomt at krakelere!

Til gengæld er det nogle gode bagere. Din bager lige i krydset Amagerbrogade/Øresundsvej har nogle rigtig søde bagerpiger og 3 romkugler for 18, som er ret gode. Strøgbageriet har den fineste lyskringel og Johansen's konditori (apostrofen er ikke min) har en hjemmeside, de formentlig dyreste hindbærsnitter i Danmark og nogle vældig flotte cup cakes. Jeg elsker hindbærsnitter, men blev så forarget over deres priser, at jeg ikke købte en i trods. Men måske er det virkelig Danmarks bedste?? Skriv gerne, hvis du har en mening om Johansens snitte eller en løsning på dilemmaet.

/Louise

12 kommentarer:

Dennis sagde ...

Eriks bageri (bemærk ingen apostrof) er suverænt amagers bedste bager. Måske verdens. Jeg sværger i hvert fald til deres romkugler og træstammer. P.S: De ting du nævner som alle ved om Amager, er noget dem uden for Amager tror de ved, og alle på Amager ved er løgn...

Louise sagde ...

Enig - så er spørgsmålet om man har lyst til at ændre ved hvad de tror de ved eller er ligeglad med fastlændingenes falske viden...

Dennis sagde ...

Johansen's bageri burde forvises fra øen i øvrigt! Ud over de ublu priser koster det en femmer ekstra for at spise sin kage i butikken!!

Louise sagde ...

Jamen det er jo ren og skær dumhed. Jeg tror jeg vil se hvad der sker, hvis jeg bare stiller mig og spiser den uden at sætte mig på en stol. Hvad vil de måske så gøre?

Dennis sagde ...

Oy en slags civil ulydighed i en bager. Det er vist ikke set før

Sara sagde ...

Strøgbageriet har virkelig de dårligste croissanter jeg har smagt i meget lang tid. virkelig kedelige og tørre, man skulle næsten tro de var gemt fra dagen forinden.

Xenia sagde ...

Er enig med Sara angående Strøgbageriet. Jeg har smagt deres scones, tebirkes, studenterbrød og drømmekage. Drømmekagen var god og meget snasket, sconesne var ekstremt tørre og nærmest uspiselige, tebirksne of studenterbrødet ligeså, og fuldstændigt blottet for smag. Jeg er også ret sikker på at noget af det var fra dagen før, og selvom studenterbrød består af gårsdagens rester, så skal det altså være i orden.
Jeg har endnu ikke prøvet Eriks Bageri og Johansen's Bageri, men må
indrømme at Kvicklys bager på Englandsvej indtil videre har været det bedste!

mette/ungt blod sagde ...

Jeg er enig i at strøgbageriet er direkte tvivlsomt (selvom de har byens største hindbærsnitter), men af supermarkedsbagere er der ingen der slår føtex (og af rigtige bagere er der ingen der slår Eriks!).

Dennis sagde ...

Nøj hvor er der egentlig mange dårlige bagere i hele verden! Man skal finde sin bager og holde fast i den. Men samtidigt ikke være bange for at prøve en ny. Jeg prøvede bryggebagerens tilbud på to romkugler for 10 kr og blev positivt overrasket (måske mest fordi jeg var blevet vænnet til at betale 10 kr for én!). Det må være dagens lektie.. hold dig til det du kender for størstedelen, men prøv også noget nyt for inspiration. Eller noget

Louise sagde ...

Glemte helt at sige: smååååkt!

Signe sagde ...

Johansen's rundstykker er nogle af de tørreste jeg har smagt. Og hvis jeg huske rigtigt, også nogle af de dyreste jeg har smagt.

Victoria Jensen sagde ...

Jeg arbejder selv som ekspedient i Ølstykke Bager og Konditori. Og jeg har indtil flere gange fået at vide, hvor dyre vores kager er. Og ja, det er de - men det er jo helt sindssygt at tage 20 kroner for en kiks med syltetøj og glasur?! Så god kan den kiks altså bare ikke være......